Da den britiske pilot sergent Beeby døde for Danmark

Blenheim bombefly og A.S. Beeby.

Blenheim bombefly og A.S. Beeby.

Den 20årige sergent i Royal Airforce, A.S. Beeby var allerede i 1940 berømt i sin hjemby Ashbourne i England. Han havde i Frankrig overlevet en nedskydning af det Blenheim bombefly, hvor han var agterskytte og navigatør. Han var meldt savnet, men det lykkedes ham at undslippe tyskerne og komme hjem til England. Men sådan skulle det ikke gå den 13. august 1940.

Af Arne Sloth Kristoffersen, Aalborg
askr@stofanet.dk

Kanalen

På dette tidspunkt stod tyskerne ved Den engelske Kanal, og Hitler var blevet gratuleret med de store sejre af forbundsfællen Stalin. England var alene og stod i bogstaveligste forstand med ryggen mod muren og frygtede en tysk invasion.

Englænderne var derfor desperate, og den 13. august 1940 blev 12 Blenheim bombefly uden jagerledsagelse sendt af sted mod Aalborg Lufthavn, Fliegerhorst Aalborg West, der var ved at blive udbygget til Nordeuropas største militære lufthavn. Målet var at ødelægge så mange tyske fly som muligt for at trænge tyskerne i defensiven og derved undgå invasionen.

Mod Jyllands kyst

Chefen for eskadrillen, oberstløjtnant Edward Lart vidste, at det var et dødsensfarligt togt, så han gav besætningerne fri aftenen før.

Da de 12 Blenheim maskiner nærmede sig Jyllands kyst, vendte det ene fly om, angiveligt på grund af motorvanskeligheder! De øvrige 11 nåede kysten ved Søndervig og ikke som planlagt ved Limfjorden, som de efter planen skulle have fulgt. Tyskerne observerede dem, og i Aalborg var man parat med flak, dvs. antiluftskyts og otte Messerschmidt jagerfly, der dagen før var kommet tilbage fra Norge.

Chanceløst

De britiske fly havde ingen chancer. De, der ikke blev skudt ned af flak, forsøgte at flygte, men så var Messerschmidt maskinerne over dem som rovfugle. Der var tre besætningsmedlemmer i hvert af de britiske fly, der alle blev skudt ned. Af de 33 flyvere omkom de 20, mens 13 overlevede, flere af dem hårdt sårede, og de måtte efterfølgende tilbringe mere end fem år i tyske fangelejre. De 20 dræbte blev begravet på Vadum Kirkegård, mens et kompagni tyske soldater gjorde fuldt honnør..

Vadum Kirkegård

Tranum Klitplantage

Fly nummer 9 og 10 blev skudt ned i Sandmosen ved Jammerbugten, hvor nu den store Tranum Klitplantage ligger. Der var mange vidner til den dramatiske luftkamp, og de styrtede selvfølgelig hen til flyvragene, hvor de fandt afrevne lemmer og torsoer. Alle seks var dræbt, bl.a. oberstløjtnant Edward Lart og sergent A.S. Beeby.

Ejendele sendt hjem til familien

Overlæge Ludvig Christensen fra Brovst kom også til stede, inden tyskerne kom. Han fandt en række personlige effekter, bl.a. sergent Beebys ur, som han gennem Røde Kors fik sendt til England via Sverige. Efter krigen ville sergent Beebys forældre forære uret til forfatteren Ole Rønnest, der i den fremragende bog, ”Den dømte eskadrille” har beskrevet hele luftslaget og de fleste af de 33 besætningsmedlemmer og deres skæbne. Men Ole Rønnest afslog, da han mente, at uret hørte hjemme i England.

Nødlanding

Det sidste fly, nummer 11 nødlandede ved Vust, og alle tre flyvere overlevede. Den ene blev slynget ud; mens de to andre sad så fast, at stærke tililende mænd måtte hjælpe dem fri.

Mindesten

Den 13. august 2013 blev der afsløret to mindesten i Tranum Klitplantage for de seks britiske flyvere, der mistede livet på dette sted for 73 år siden. Det er den meget aktive lokalhistoriske sognegruppe i Lerup-Tranum, der har taget dette fremragende initiativ for at ære disse fremmede piloter og deres indsats.

Mindesten ved Tranum Klitplantage

RAF

Stenene blev afsløret af eskadrilleleder i Royal Air Force, Robert Hylands og Jammerbugt Kommunes borgmester, Mogens Gade. Afsløringen blev desuden overværet af en række indbudte englændere, bl.a. af oberstløjtnant Edward Larts nevø, John Lart, og englænderne havde sergent Beebys ur med tilbage.

Frit Europa

Vi må aldrig glemme disse piloter, der ofrede deres liv for det undertrykte Europas skyld, og det var ikke forgæves; for de tændte et lys af håb i den mørke tid under Anden Verdenskrig. Det bliver samtidig en påmindelse om den største militære katastrofe i det danske luftrum under Anden Verdenskrig og om, at nogle måtte dø, for at vi i dag kan leve i frihed.

– En af dem var sergent A.S. Beeby, der denne gang ikke vendte hjem til forældrene i Ashbourne.