Chef for Danmarks smukkeste redningsstation

Per Kristensen – stationsleder på Thorup Strand Redningsstation. Foto: Mattias Bodilsen
Per Kristensen – stationsleder på Thorup Strand Redningsstation. Foto: Mattias Bodilsen

Stationsleder Per Kristensen lægger ikke skjul på sin glæde og stolthed over, at Thorup Strand fortsat har en fuldt moderne redningsstation, som tilmed klæder kystfiskernes landingsplads

Når alarmen går, må der højst gå 20 minutter, inden redningsbåden er i vandet. Derfor er det at være redningsmand ved søredningstjenesten et job med stærke begrænsninger for, hvor langt man kan være fra redningsstationen på de dage, man har vagt.

Der følger mange forpligtelser med, ikke mindst for lederen af redningsstationen:

– Vi skal hele tiden være fit for fight. Man kan måske godt sidde hjemme og have lidt ondt i hovedet efter en lang arbejdsdag. Men lyder alarmen, kører adrenalinen, og hovedpinen er som blæst væk, fortæller Per Kristensen, der er stationsleder ved Thorup Strand Redningsstation – den eneste station i Jammerbugten mellem Hanstholm og Hirtshals.

Stationen er bemandet med ni redningsmænd, som alle har et civilt job at passe til daglig. Typisk har de erfaring som kystfiskere fra Thorup Strand. Selv er Per spilmand på landingspladsen og sørger for, at fiskernes både bliver halet ud og trukket op på stranden.

– Normalt er vi klar med båden i løbet af 8-10 minutter, fortsætter han. Derfor gælder det om, at materiellet altid er helt up to date, og at rutinerne med båden er grundigt indøvet.

Danmarks smukkeste

Ikke uden stolthed viser Per Kristensen rundt i redningsstationen, som har til huse i en markant, rød træbygning fra 2005. I nabolaget ligger de to tidligere redningsstationer fra henholdsvis 1966 og 1887.

– Vi har Danmarks flotteste redningsstation! erklærer Per, og man må give ham ret i, at der er tænkt i smukke linjer fra arkitektens og Farvandsvæsenets side.

Materiellet på Thorup Strand Redningsstation består af redningsbåden, der er placeret på en gigantisk vogn og forspændt en stor, firhjulstrukket Ford-traktor. Endvidere er stationen forsynet med et terrængående udrykningskøretøj foruden hjertestartere og alt i kommunikationsudstyr.

Muskelbundt under dækket

Redningsbåden er canadisk og blev leveret ved indvielsen af den nye station i 2005. I øvrigt samme type som redningsbådene i Hanstholm og på Læsø og Anholt.

– Det er en båd, vi er utroligt glade for, fastslår Per, mens vi entrer båden og får forevist motorrummet med de to muskelbundter på hver 445 hk. Båden kan stryge 39-40 knob, hvilket svarer til omtrent 75 km i timen ud over bølgerne.

Normalt fungerer vognen, som Per selv har leveret tegningerne til, som havn, når redningsbåden returnerer til Thorup Strand. Men i uroligt vejr sætter styrmanden fuld fart på og lader båden gå direkte op på stranden. Derfor er bunden belagt med et særligt plastmateriale, som gør det muligt at »surfe« på sandet.

Nødstedte er typisk badegæster og fiskere

Mange udkald fra SOK (Søværnets Operative Kommando) gælder badeulykker, og om sommeren må redningsbåden ofte sætte kursen mod øst til Slettestrand, Rødhus og Blokhus. Per minder i den forbindelse om, at alarmopkald altid skal ske via 112.

Andre alarmer gælder nødstedte fiskere, og det gør opgaven særlig intens for Per og hans mandskab:

– Så er det jo næsten 100 procent sikkert, at det er folk, vi kender personligt, siger han lavmælt.

En af de seneste aktioner gjaldt en lokal fisker, som havde fået en hånd i klemme i et spil.

– Vi fik fiskeren over i redningsbåden, og en af bådmændene sejlede fiskebåden i land, da den nødstedte fisker sejler alene.

Præcision med nyt udstyr

Alle fire sæder på den åbne båd er sædvanligvis besat, mens båden sætter ud. Er det mørkt, sættes projektørerne på for at indkredse ulykkesstedet.

Redningsbåden har netop fået installeret nye, avancerede navigationsinstrumenter, der er koblet på to computere, hvilket betyder, at mandskabet kan ramme målet endnu mere nøjagtigt og endda oplyse temmelig præcist, hvornår båden kan være fremme.

Hvis den tilskadekomne er stærkt nedkølet, bruges hypotermisk udstyr for at varme personen langsomt op til normal legemstemperatur. Det er vigtigt med gode dragter ude på havet, da båden ikke giver nogen form for læ.

– Hvis du har prøvet at side bag på en motorcykel i stærk fart, véd du lidt om, hvordan det mærkes, forklarer Per.

Kommunikerer på samme kanal

Under hele aktionen kommunikerer båden med andre redningsaktører til på land, til vands eller i luften. Det sker via SINE-systemet, hvor alle enheder stiller ind på samme kanal og kan snakke sammen kontinuerligt.

Ofte tager SOK’s helikopter over, og ellers holdes kontakt med en tilkaldt ambulance, der holder klar ved stranden. I den forbindelse er der netop opsat nye nummerskilte, der gør det entydigt for beredskabet at identificere nærmeste strand.

Thorup Strands egen VW Toureg 3,0, som blev anskaffet for to år siden, tages i brug, hvis der er behov for et mellemled mellem redningsbåden og ambulancen, da den er firhjulstrukket og med sine 240 hk let kan forcere strand og klitter. I undtagelsestilfælde kan det hvide, hurtigtgående udrykningskøretøj også bruges som ambulance, da den har en båre fastgjort på taget.

I øvrigt er redningsstationens bil udstyret med radar og forventes på sigt at blive suppleret med varmesøgende udstyr, så den kan pejle tilskadekomne langs stranden i mørke. På ønskesedlen er også bedre udstyr til automatisk hjertemassage.

Øvelser vigtige for at redde liv

De fleste redningsaktioner har en lykkelig udgang, men det modsatte sker desværre også, som da en kammerat blandt fiskerne i Thorup Strand omkom alene med sin sunkne båd i julen 2012. Heldigvis var der gået 20 år siden en tilsvarende tragedie, som selvsagt sætter sit præg på hele lokalsamfundet.

– Redningsbåden skal jo helst bruges så lidt som muligt, påpeger Per. Desto mere påkrævet er det, at mandskabet holder sig ajour med manøvrering og teknik, og derfor holdes der normalt redningsøvelse med båden hver måned.

For udenforstående kan øvelserne med bådens hestekræfter ligne ren drengerøvsleg, erkender stationslederen, men der ligger alvor bag.

– Det er vigtigt, ikke mindst for de nye, at man lærer, hvordan båden reagerer mod bølger og brænding.

Per tilføjer, at det tager to år at blive oplært som bådfører.

FAKTA

Per Kristensen afløste i maj 1999 Villy Sand som stationsleder, efter at han i 14 år forinden havde været tilknyttet redningsvæsenet. I samme periode på i alt 18 år har Per fungeret som spilmand for kystfiskerne.

Jesper Olsen blev i maj 1999 udpeget som bådformand, dvs. udrykningsleder og stedfortræder for stationslederen.

I 2000 måtte der udkæmpes en ihærdig kamp for stationens overlevelse, da myndighederne havde udpeget Slettestrand som fortsættende redningsstation. Men argumenterne om vigtigheden af at være backup for det aktive kystfiskeri i Thorup Strand vandt, og i 2005 kunne der indvies en helt ny og fuldt moderne udstyret redningsstation i Thorup Strand.

Læs Finn Løkkegaards historiske beretning om redningsvæsenet i Thorup Strand 1857-2000 i Han Herred Bogen 2010 og 2011.

Artikel fra Magasinet NORD september 2013, udgivet af NORDJYSKE Medier

Scroll to Top