Brøndum-snapsens vej fra Han Herred til det danske folk

Af Ejgil Bodilsen

Brøndum lidt nord for Fjerritslev har lagt navn til den berømte »Brøndums Snaps«. Hele fire brændevinsbrændere fra Brøndum rejste i 1800-tallet til København og etablerede sig dér. En af dem var Lars Christensen Brøndum. Siden bredte den liflige duft og smag af Brøndum sig ud over hele landet

Fremstilling af brændevin var meget udbredt på Fjerritslev-egnen i sidste halvdel af 1800-tallet. De sandede jorder gav en god kartoffelavl, og salget af kartofler til brændevinsbrænding var for gårdejere og husmænd et kærkomment supplement til indtægten.

Der skulle dog gode argumenter og en behørig autorisation fra sogneforstanderskabet til, før man kunne etablere sig med fremstilling af den stærke drik, som blev brugt til trøst og fornøjelse og kur mod alskens dårligdomme.

På Brænderigaarden vest for Fjerritslev drev slægten Westergaard indtil 1885 en omfattende brænderivirksomhed, og Fjerritslev-akvavitten nåede op på mere end 250 udsalgssteder i København.

På verdensudstillingen i Paris 1878 blev Westergaards brænderi tildelt sølvmedalje for sprit og bronzemedalje for akvavit. Succesen, som dog endte med en brat fallit, er omtalt i Han Herred Bogen 2004.

Brøndum-brænderiet i Rigengade

Mest berømt blev imidlertid en anden brændevin med oprindelse i Han Herred. Den blev grundlagt af brændevinsslægten fra Brøndum umiddelbart nord for Fjerritslev.

Tipoldebarnet Kaj Brøndum Kristiansen, Aalborg, fortæller i Han Herred Bogen 1999 om, hvordan det gik til:

Lars Christensen, født i Brøndum 1780, fik i 1815 et amtspas mod betaling af 50 rigsdaler, det vil sige tilladelse til at rejse til et andet amt. Han rejste så til København og fik samme år borgerskab som brændevinsbrænder i et lejet brænderi på tre etager i Rigensgade, matrikel nummer 471. Samtidig antog han navnet Brøndum efter sin hjemby. Lars Christensen Brøndum boede privat i Borgergade 190 sammen med hustruen Else Nielsdatter og deres otte børn.

Hjemmefra havde Lars Christensen Brøndum lært kunsten at lave en god kommenakvavit. Kommen og andre krydderurter kunne nemlig udligne den ildelugtende fusel, der opstod under mæskens gæring.

Der er i Brøndum-familien bevaret enkelte rekvisitter fra brænderiet i Rigengade, bl.a. nogle store kobbermål.

Tilbage til hjemegnen

I en alder af 60 år valgte Lars Christensen Brøndum at afhænde forretningen til brændevinsbrænder Carl Chr. Wonsild.

Senere igen blev traditionen videreført af De Danske Spritfabrikker ved opkøb af dette og andre Brøndum-brænderier. Hos fabrikken i Aalborg tilskrives den kendte Brøndum Kummenaquavit brændevinsbrænder Anthon Brøndum anno 1840.

Selv flyttede Lars Christensen Brøndum og hustru tilbage til Han Herred og købte en landejendom i Trustrup sydøst for Fjerritslev.

Men det har givetvis ikke været let for disse »kjøbenhavnere« at vænne sig til mere nøjsomme forhold på den magre hjemegn. Så sammen med sønnen Severin August gav Lars Christensen Brøndum sig til at brygge mjød, som i stor stil blev afsat hos de lokale handlende. Her var det nemlig skik og brug, at kunderne fik et glas mjød og en kommenskringle, før de »rejste« igen.

Det siges at være grunden til, at der voksede så megen kommen langs herredets vejkanter. Folk kunne jo få mavepine på vejen hjem fra høkeren, så de måtte »en tur i grøften«!